Bliv medlem på Facebook

Glædelig jul 2018

Kære beboere i Sommerbyen,

2018 er så småt ved at rinde ud, og det er som sædvanligt tid til at kaste et tilbageblik på året der er gået.

Året 2018 har på næsten alle måder været et positivt år, hvor mange ønsker er blevet opfyldt. Der har generelt været en positiv stemning i foreningen, og det er naturligvis de fleste medlemmers ønske, at dette må fortsætte.

Julen er nu over os, og juleforberedelserne er nok mange steder godt i gang, hvad enten man vælger at holde jul i Vellerup Sommerby eller et andet sted.

Vinteren nærmer sig også, det er en god ting at være forberedt.

Foreningen skal nok sørge for at holde arealerne farbare, men jeg håber alligevel at vore medarbejdere må få mulighed for at holde juleaften sammen med familien, og ikke kun med snerydder og saltspreder.

Der vil naturligvis være det nødvendige personale til stede når, og hvis det skulle blive nødvendigt.

Fremtiden vil for foreningen byde på utroligt mange udfordringer, men lige nu drejer det sig om flæskesteg, and og julehygge.

Bestyrelsen har i årets løb beskæftiget sig med mange store opgaver, og jeg vil hermed takke foreningens ansatte og bestyrelse for deres aktive og fremadrettede indsats i året som snart er gået.

Til alle foreningens medlemmer, beboere, ansatte og forretningsforbindelser

vil jeg rette et varmt ønske om en glædelig jul og et godt nytår.

 

De varmeste julehilsener

Allan Kirkestrup

Foreningsformand

Bliv medlem på Facebook