Bliv medlem på Facebook

I sommerbyen er der fra tid til anden stillet spørgsmål om hvem, der skal sørge for dræning af vand fra grundene.

Hvordan forholder man sig sig, hvis man er plaget af vand på grunden, når dette ikke er forårsaget af et problem med foreningens drænsystem?

I sidstnævnte tilfælde påhviler foreningen at udbedre problemerne, men ellers er reglerne for dræning agf private grunde reguleret af lovgivningen, og denne fastslår meget klart, at dræning fra egen grund er grundejerens ansvar, og at dræningen ikke må være til gene for andre. Kort sagt er det ulovligt at aflede vand fra sin grund ved at pumpe – eller på anden måde videreføre – dette ind på andre grunde eller ud på vej og rabat. Henset til de konsekvenser en sådan handling kan have for andre, er en overtrædelse heraf strafbar.

De eneste lovlige måder at aflede vand fra sin grund er at grave en faskine eller blive tilsluttet foreningens drænsystem.

Begge dele er for grundejerens egen regning.

Ønskes tilslutning til foreningens drænsystem må dette kun ske efter forudgående aftale med bestyrelsen.

Formanden

Bliv medlem på Facebook