Bliv medlem på Facebook

Som grundejer er du forpligtet til at sørge for, at der ikke hænger planter eller grene ud over vejen til gene for trafikken.

læs mere om hegnsloven og se grafik her…

Hvorfor skal træer og buske beskæres?

Træer og buske på private arealer langs vejene (både offentlige kommuneveje og private fællesveje) skal beskæres, så de ikke er til gene for færdslen. Hvis
beplantningen har bredt sig ud over vejanlægget er det ikke kun til gene for de forbipasserende, men også for trafiksikkerheden, evt. belysningen, vedligehold af vejanlægget, udsyn til skilte mv. I nogle tilfælde kan oversigtsforholdene være forringet på grund af beplantningen, hvilket har betydning for trafiksikkerheden.

Beplantning kan også skygge for lyset på vejen og dermed forringe trafiksikkerheden.

Hvad siger reglerne om beskæring?

Her står blandt andet: “Når vejens istandsættelse eller hensynet til færdselen gør
det nødvendigt, kan vejmyndigheden kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje
fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på grundejernes
bekostning.” Kommunen har således bemyndigelse til at pålægge grundejeren den nødvendige beskæring af
træer og buske, hvis de er til gene for vejen og dens brugere. Hvis grundejeren ikke er hjemme, kan den første uformelle henvendelse ske pr. brev med angivelse af eventuel tidsfrist for beskæringen, inden der gives et egentligt påbud.

Hvordan bør træer og buske beskæres?

Der findes ingen centralt fastsatte bestemmelser for hvordan beskæringen af træer og buske langs veje skal ske. Mange kommuner har imidlertid fastsat lokale bestemmelser for beskæring af træer og buske langs vejene i kommunen. Disse regler kan typisk ses på kommunens hjemmeside. Hvis der i kommunen ikke er fastsat lokale regler om beskæring af træer og buske langs vejene kan følgende vejledning anvendes. Træer og buske bør beskæres således at:

• Fortove og kørebaner skal kunne bruges i fuld bredde. Hække og buske skal derfor klippes tilbage til skellinjen

• Fortove og kørebaner skal kunne bruges i fuld bredde. Hække og buske skal derfor klippes tilbage til skellinjen.

• Frihøjden over kørebanen skal være mindst 4,2 m.

• Frihøjden over fortov, cykelstier og rabatter skal væres mindst. 2,75 m. Dog gælderfrihøjden over kørebanen også for den nærmeste meter ud over kørebanekanten.

Skellinjen ligger typisk ved bagkanten af elskabe, lysmaster, vejskilte mv. Ved beskæring skal man være opmærksom på at grene tynges ned, når de er våde.

Du kan læse meget mere om hegnsloven her…

Du kan læse mere om vejloven her…

Bliv medlem på Facebook