Bliv medlem på Facebook

HVAD ER DEMOKRATI, hvem er omfattet og hvordan virker det i praksis?

Medlemsdemokrati kan udøves på meget forskellige måder.

Hvis man kigger på danske foreningers medlemsdemokrati og på, hvordan de enkelte foreninger involverer deres medlemmer, kan man fastslå, at demokratiet stort set overalt lever i bedste velgående.

Der findes selvfølgelig forskellige modeller for, hvordan man i især grundejerforeninger forstår og engagerer sine medlemmer.

Når en grundejerforening forstår sin medlemsdemokratiske struktur, og forstår, hvorfor og hvordan medlemmerne vælger at engagere sig, så er foreningen bedre rustet til at inddrage medlemmerne i de demokratiske processer.

Demokratiske foreninger (og virksomheder) inddrager sine medlemmer forskelligt. Mange demokratiske foreningers medlemsdemokrati er i praksis karakteriseret ved flere – eller en blanding – af de fire velkendte typer af medlemsdemokrati:

  • Det tillidsbaserede medlem
  • Det selskabelige medlem
  • Det informerede medlem
  • Det forbrugsorienterede medlem: Varetager primært egne interesser og rettigheder og engagerer sig, når disse trues eller ikke opfyldes

Der er ikke én type medlemsdemokrati, som indfanger alle medlemstyper.

Vellerup Sommerby’s medlemskreds karakteriseres ved den sidste type af medlemmer.

Demokratiske foreninger arbejder aktivt med medlemsdemokrati. Mere uformelle former for inddragelse er mere begrænsede blandt demokratiske foreninger.

Hvis man i højere grad ønsker at gøre brug af mere medlemsinddragende metoder, så kræver det det, at man ikke er afhængig af formelle organer, bestyrelsesmøder, vedtægter o. lign.

Demokrati er folkestyre, hvor flertallet bestemmer.

Demokrati er ikke folkestyre, hvor et ubetydeligt mindretal uophørligt forsøger at vinde indflydelse ved at sprede usandheder, misvisende påstande, nedsættende, injurierende og ondskabsfulde ytringer. Disse personer eller mindre grupper sætter sig selv uden for de demokratiske processer ganske automatisk. Hvis der forekommer censur og udelukkelse, skyldes det udelukkende, at der er sket en tilsidesættelse af de gældende regler.

Demokratiets spilleregler rummer naturligvis en mulighed for – og måske endda en pligt til –  via det demokratiske flertal at sætte et effektivt stop for et uønsket mindretals forsøg på dominans. Det er fremmødet og tilkendegivelsen på generalforsamlingerne, der skal sættes i fokus, og bestemt ikke passive holdninger, der begrundes med at ”det gider jeg ikke spilde min tid på”.

Ønsker man ikke selv at møde op, har man mulighed for at afgive sin fuldmagt til en betroet person eller til foreningens bestyrelse. Bestyrelsen oplyser, hvorledes en fuldmagt vil blive anvendt.

 

Allan Kirkestrup