Ændringer i bestyrelsen

Published by Vellerup Sommerby on

Til medlemmerne af Grundejerforeningen Vellerup Sommerby

Det meddeles hermed, at Torben Bodi, afd. 1, som gælder for Mejsevænget og Stærevænget er udtrådt af bestyrelsen efter eget ønske.

Torben har været meget berørt af den helt utilfredsstillende generalforsamling, der blev afviklet d. 28. august 2021 under særdeles kritisable forhold.

Jeg vil vende tilbage til disse forhold på et senere tidspunkt.

Anne Adelgaard er indtrådt som suppleant for Torben Bodi, og Anne bydes hjerteligt velkommen i bestyrelsen. Annes kontaktdata findes på hjemmesiden. Bestyrelsens sammensætning kan læses på foreningens hjemmeside.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Torben for hans betydelige arbejde for foreningen og for hans store hjælpsomhed, når medlemskredsen har henvendt sig til ham.

Det er ikke altid lige let at fungere som afdelingsformand, men Torben har løst de mange opgaver til det store flertals tilfredshed. Torben har på bedste vis varetaget opgaver som snerydning, saltning og ikke mindst pasningen af vores store grønne områder. Torben har i tiden inden hans indtræden i bestyrelsen været aktiv med etableringen af hjertestartere og deltaget aktivt i naboværnet og en lang række andre opgaver.

Jeg håber Torben nu vil nyde sit velfortjente otium, og ser frem til mange års venskab og samvær, når tiden tillader det.

Med venlig hilsen

Allan Kirkestrup
Bestyrelsesformand

error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!