Grundejerforeningen Vellerup Sommerby

Afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling d. 3. oktober 2020 på vandværket.

Published by Vellerup Sommerby on

Som bekendt er der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling d. 3. oktober 2020 kl. 10:00 på vandværket. Eneste punkt til afstemning er spørgsmålet om frasalg af et areal ved Lindevænget 51, hvor der har været opført en carport i 1986 uden, at nogen var klar over at arealet tilhørte grundejerforeningen.

 

På den ekstraordinære generalforsamling d. 22. august 2020 blev det med overbevisende flertal vedtaget at frasælge arealet til ejeren af carporten. Da der ikke var tilstrækkeligt fremmøde til at kunne vedtage forslaget endeligt, skal der afholdes en ny afstemning, hvor 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme for forslaget for, at det kan vedtages endeligt.

 

Der er således kun tale om en formel afstemning, og afstemningen afholdes derfor på vandværket d. 3. oktober 2020 kl. 10:00.

 

Som følge af de senest vedtagne restriktioner i forbindelse med Covid 19, vil afstemningen blive foretage løbende i tidsrummet kl. 10:00 – 11:00, hvor medlemmerne kan give fremmøde og blive registreret, få udleveret en stemmeseddel og lægge deres stemme i en stemmekasse, der overvåges af den valgte interne revisor. Den interne revisor vil forestå optællingen af stemmesedler, og meddele resultatet.

 

Vi må højest samles 50 personer, og det er bestyrelsens håb, at den løbende afstemning vil tilgodese dette ufravigelige krav. Med god forståelse fra medlemskredsen, vil dette sagtens kunne lade sig gøre. Kommer der for mange på én gang, må der påregnes lidt ventetid uden for hegnet.

 

På gensyn d.3. oktober.

 

På bestyrelsens vegne

 

  1. september 2020

Allan Kirkestrup, Foreningsformand

SOCIALICON
error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!