Grundejerforeningen Vellerup Sommerby

Aktindsigt i en verserende sag vedr. en gruppe medlemmer i Vellerup Sommerby

Published by Vellerup Sommerby on

Kære medlemmer,

Efter begæring om aktindsigt i en verserende sag vedr. en lille gruppe medlemmer, har jeg modtaget nedennævnte materiale fra Frederikssund Kommune.

Der er desværre igen tale om en helt uhørt mangel på indsigt i almindelig foreningsdrift, som ligger bag det fremsendte materiale, og det generer tilsyneladende ikke gruppen bag henvendelsen, at spilde kommunens tid med spørgsmål og påstande, som de fleste af os selv kan svare på, hvis man sætter sig ordentligt ind i tingene.

Når dele af korrespondancen hermed bringes til medlemmernes kendskab, skal det ses i lyset af en del forespørgsler til foreningens bestyrelse i anledning af det materiale, der fra denne gruppe er omdelt, og som lider af samme mangel på indsigt og forståelse.

Gruppen bag de mange skrivelser har udtrykt, at deres mål er at få fjernet formanden og bestyrelsen, men er det sådanne personer –  med de holdninger, man kan læse om i deres skrivelser – der fremover skal lede Vellerup Sommerby? Jeg tvivler på, at en tilstrækkelig opbakning hertil vil være realistisk.

Jeg har modtaget et betydeligt antal henvendelser fra det store tilfredse flertal i foreningen, som så absolut mener noget ganske andet.

Du kan læse de forskellige breve ved at klikke på nedennævnte link.

Brev til Kommunen fra gruppen att. Borgmesteren.

Kommunens svar til gruppen

Bestyrelsens kommentar til brevet

Her er tydeligt mangel på indsigt eller forståelse i Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Vellerup Sommerby Vandværk drift og forretningsorden.

Med venlig hilsen

Formanden.

SOCIALICON
error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!