Driftsforstyrrelse på vandværket

Published by Vellerup Sommerby on

Opdatering kl. 11:30

 

Kære alle.

Problemerne med boringspumperne er nu løst, og det vil ikke være nødvendigt at involvere teknikere udefra alligevel.

 

Vi modtog i morges en alarm fra vores ene boring,  at der var problemer.

Det viste sig, at en defekt kontraventil sendte indvindingen fra den ene boring retur til grundvandet via den anden boring.

 

Det er lykkedes undertegnede, at etablere lukning og omkobling, således at den reelle indvinding allerede nu har øget vandindholdet i vandtankene til et sikkert niveau.

 

Vi nåede ikke et niveau, hvor vi ikke kunne forsyne vores medlemmer, men vi var tæt på.

 

I morgen mandag den 24. januar 2022 vil der komme teknikker og udskifte den defekte kontraventil. Dette får ikke indflydelse på levering af vandforsyningen.

 

Tak for jeres forståelse i den opståede usædvanlige situation.

 

Vandværket afblæser hermed den udsendte advarsel.

 

Hilsen

Henrik Kirkestrup

Foreningsformand

Tlf.: 31271917

henrik@vellerupsommerby.dk

————————————————————————————————

Kære medlemmer.

 

Vi oplever i øjeblikket større driftsforstyrrelse på vandværket, hvilket kan give forstyrrelser i vandforsyningen og muligvis helt afbrydelse af vandforsyningen.

 

Idet fejlen ikke kan udbedres manuelt, er der rekvireret en teknikker/montør, som vil udbedre fejlen, idet her muligvis er tale om en ventil, som hænger i systemet.

 

Der er udsendt en e-mail til alle medlemmer, som har tilmeldt sig nyhedsbreve på foreningens hjemmeside. Er du ikke tilmeldt kan du tilmelde dig på foreningens hjemmeside eller klik her….

Jeg vender tilbage til vores medlemmer, når vi ved mere.

 

Hilsen

Henrik Kirkestrup

Foreningsformand

Categories: Driftsmeddelelser

error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!