Grundejerforeningen Vellerup Sommerby

Naboværnet – Episode i Vellerup Sommerby

Published by Vellerup Sommerby on

Til information er naboværnet i dag blevet kontaktet af de ældre beboere, som bor på Falkevænget nr. 34, bedre kendt som julehuset ved vandværket med julelyset.

 

I dag ca. kl. 15:00 har en person besøgt dem i en blå bil (nummerplade og model er kendt) og truet dem med bla. pistoltegn, chikane, trusler, rasisme mv., hvis de ikke omgående fjernede alt julelyset fra huset. Til alt held, var deres søn i huset og overværede det hele og konfronterede personen.

 

De blev også truet med, at de skulle flytte hjem hvor de kommer fra og at de i øvrigt intet havde at gøre i Danmark.

 

Deres søn fulgte efter personen til hans adresse på Ørnevænget for at personen kunne blive identificeret. Personen blev identificeret.

 

Her fortsatte de med at diskutere i ca. 10 min.

 

Lidt efter hændelsen forlod den pågældende sit sommerhus i fuld fart ud af Vellerup Sommerby.

 

Familien er selvfølgelig rystet og chokeret og har anmodet naboværnet om at skrive ud om episoden i håb om, at naboer vil holde ekstra øje med deres hus.

 

Skulle du se noget mistænkeligt så ring 1-1-4.

 

Familien har nu efterfølgende fået sat ekstra overvågning op på huset efter episoden i dag.

Categories: NaboværnetNyheder

SOCIALICON
error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!