Fælleslokaler

Published by Vellerup Sommerby on

Kære medlemmer.

 

Der går rygter om, at vi i Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Vellerup Sommerby Vandværk har fælleslokaler, som medlemmerne frit kan benytte.

 

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Vellerup Sommerby Vandværk har ingen fælleslokaler til rådighed. Hverken på vandværket eller i magasinbygningen.

 

Rygtet om, at vandværksbygningerne er fælleslokaler og dermed frit kan benyttes af foreningens medlemmer er ikke korrekt. Vandværket er ikke for offentligheden eller medlemmerne og der er de seneste år kommet strenge restriktioner for anvendelse af vandværket og tilstødende bygninger på området. Hele området er en hygiejnezone, hvor der stilles høje krav til de personer, som befinder sig på og i vandværkets område. Dette gælder begge bygninger.

 

Bestyrelsen har et bestyrelseslokale på Vandværksgrunden med et mødebord og plads til 10 personer til brug for bestyrelsesmøder, hvor det udelukkende er bestyrelsen, som har adgang. Herudover er der et materiel rum, som støder op til bestyrelseslokalet, hvor vandværket har reservedele magasineret til vandværket og til badebroen. Dette rum er ikke egnet til møder og er ligeledes en del af hygiegnezonen.

 

Det er udelukkende Driftslederen og foreningsformanden, som har nøgler til vandværket og bygningerne på grunden.

 

Magasinbygningen ved campingområdet er som de fleste er bekendt med udlejet, hvorfor medlemmerne ingen mulighed har for at benytte magasinbygningen.

 

Jeg håber hermed, at rygterne om at Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Vellerup Sommerby Vandværk har fælleslokaler er afklaret.

 

Hilsen

Henrik Kirkestrup

Foreningsformand

 

 

 

error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!