Hjertestarteraftale
Kære medlemmer i Grundejerforeningen Vellerup Sommerby.
I forbindelse med foreningens hjertestarteraftale besluttet af medlemmerne på en generalforsamling i 2015 har bestyrelsen besluttet at forlænge aftalen med vores nuværende leverandør Safee i 3 år.
Undertegnede havde tidligere på året genforhandlet prisen med Safee for de kommende 3 år. Den årlige leje udgør pr. 01/01-2022 kr. 72.000 kr. hvilket svarer til 83,33 kr. årligt pr. medlem. Opkrævningen for 2022 vil blive tilrettet til dette beløb.
Den nuværende aftale med Safee er på lejebasis besluttet på generalforsamlingen og indeholder 15 stk. hjertestartere alt inkl. serviceaftale, forsikring, udskiftning af batterier, udskiftning af elektroder mm. og udskiftning til nye hjertestartere efter behov.
Med den nuværende leverandør kender vi prisen og der kommer ikke yderligere omkostninger. Herudover har foreningen siden 2015 ikke oplevet problemer med, hverken hjertestartere eller andre øvrige forhold. Hjertestarterende har været i brug 13 gange.
Et af de nye bestyrelsesmedlemmer havde påtaget sig at undersøge markedet for hjertestartere, men de fremlagte tilbud gav ikke anledning til skift af leverandør. Der var fremlagt tilbud fra bla. Falck og Safeday til sammenligning.
Begge alternativer var dyrere og foreningen ville ikke få den samme serviceniveau som i dag.
Herudover skulle foreningen lave en førstegangsinvestering første år på kr. 72.252 / 82.580,- Ved begge tilbud skulle foreningen efter lejeaftalen på 4. år eje hjertestarterende og herefter selv stå for vedligeholdelsen mm.
Til orientering udskiftes en hjertestarter i gennemsnit hvert 6 år.
Hilsen
Henrik Kirkestrup
Foreningsformand
Tlf.: 3127 1917
Mail.: henrik@vellerupsommerby.dk
You must be logged in to post a comment.