Information fra foreningens revisor
Kære medlemmer.
Grundejerforeningen Vellerup Sommerby’s revisionsfirma Beierholm har i dag sendt følgende til bestyrelsen.
“Til bestyrelsen i Vellerup Sommerby
Fra enkelte medlemmer af foreningen er vi blevet mødt med kritik af afrapportering af urafstemningen. For at imødegå kritikken har vi udarbejdet vedhæftede notat, som jeg venligst skal bede om at blive offentliggjort på passende sted.
For god ordens skyld skal jeg bemærke, at notatet på ingen måde rykker på det resultat, som fremgik af vores erklæring af 3. november 2021.”
I denne forbindelse har revisionsfirmaet vedhæftet “Supplerende notat vedrørende urafstemningen 31.10.2021” i skrivelsen til “Den udsendte erklæring”
Som beskrevet i den supplerende tekst ændrer dette ikke ved urafstemningsresultatet eller antal stemmer på de opstillede kandidater. I samme forbindelse kan enhver se, at der har været mulighed for at stemme blankt i fm. urafstemningen. Noget som gruppen “oppositionen – Tid til forandring” har påstået ikke har været muligt.
Det er hver at nævne, at revisionsfirmaet er blevet kontaktet af personer fra dem , som kalder sig “oppositionen – Tid til forandring” og ligeledes modtaget særdeles kritiske og uberettigede anmeldelser på Trustpilot. (Anmeldelserne kan ses nedenfor.)
Sådan er det efterhånden blevet med samtlige af foreningens samarbejdspartnere, hvilket i værste fald kan resulterer i, at det kan være svært at finde samarbejdspartnere til foreningen.
Pbv.
Henrik Kirkestrup
Foreningsformand
You must be logged in to post a comment.