Vedr. vedligeholdelse, beskæring og græsklip

Published by Vellerup Sommerby on

Kære medlemmer,

 

Det har indtil nu været en sæson med temperaturer og nedbør, som tilsammen udgør måske de bedst tænkelige vækstbetingelser vi længe har set.

 

Når foreningen skal vedligeholde fællesarealerne på den måde – og i det omfang – der er besluttet af fællesskabet, er det naturligvis en forudsætning, at vores entreprenører overhovedet kan komme til de steder, hvor der skal vedligeholdes.

 

Det kan de langt fra, med det mest egnede – og dermed det billigste udstyr – der er forudsat i vores vedtagne budgetter.

 

Der sker i øjeblikket en omfattende efterbearbejdning med mindre maskiner, og dette er forbundet med en betydelig meromkostning, som vi helst er foruden.

 

Det er derfor nødvendigt at minde alle vores grundejere om, at der som udgangspunkt skal beskæres alt, hvad der vokser ud over eget skel med en frihøjde på minimum 3 meter. Ligeledes rødder, som vokser over terræn.

 

Rigtigt mange af vores medlemmer overholder de gældende regler, men alt for mange undlader at gøre, hvad der er nødvendigt, og som de er forpligtet til af fællesskabets regler. Det betyder, at de medlemmer, som overholder de aftalte regler for vedligeholdelse i helt urimeligt omfang skal være med til at betale for dem, der ikke gør det.

 

Problemerne med manglende beskæring kan ses over alt. Værst er det på Nordstien og de tilstødende stier, men der kan nævnes adskillige steder, hvor problemerne kræver omgående handling. Se nedennævnte kort, som viser, hvor vi pt. har udfordringer med græsslåning. (Kortet er ikke fyldestgørende på mm.)

 

Jeg skal med denne meddelelse opfordre alle, der er omfattet af de beskrevne problemer med manglende beskæring, til at foretage det nødvendige inden 4 uger fra dd.

 

Skulle denne opfordring forblive resultatløs, vil foreningens ekstra omkostninger blive opkrævet i henhold til foreningens vedtægter / ordensreglement hos det pågældende medlem.

 

Jeg håber på alles forståelse for denne henvendelse, der udsendes generelt på grund af problemernes betydelige omfang, og på grund at nødråb fra vores samarbejdspartnere.

 

Kontakt afdelingsformændene, hvis der er tvivl om, hvad der skal gøres.

 

pbv.

Allan Kirkestrup

Foreningsformand

 

error: Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade fra denne side. Der er copyright på alt indhold på hjemmesiden. - Copyright Vellerup Sommerby!!